Læs menighedsrådets påklage til Københavns biskop

Sidste kirkegænger lukker og slukker
Der røg en kirke.
Økonomisk smalhals får folkekirken til at slå hånden af Aalholm

Menighedsrådet:
Vi vil bekæmpe en tvangslukning af Aalholm kirke

Sidste kirkegænger lukker og slukker
Der røg en kirke. Økonomisk smalhals får folkekirken til at slå hånden af Aalholm

For et par år siden fik kirkens sognepræst, Ole Petersen en velfortjent »forårsbuket« af Valby Bladets læsere, for sit virke og engagement i Aalholm Sogn. Nu kan han frygte, at den næste bliver en »bårebuket«, hvis kirkeministerne giver grønt lys for lukningen af Aalholm kirke.

Sparetider: Så er det ikke længere kun Riget der fattes penge. Nu har den økonomiske smalhals også ramt Guds Rige og den danske folkekirke med sparerunder og kirkelukninger til følge.

Noget de meget snart kan snakke med om i Aalholm kirke på Bramslykkevej, der af et enigt provstiudvalg i sidste uge blev indstillet til lukning. »Medlemstallet falder og udgifterne stiger, så også i kirken er vi nødt til tilpasse os virkeligheden, siger provst Finn Vejlgaard, der har været med til at svinge øksen over Aalholm kirke.

»Vi havde i Valby-Vanløse provsti fået den bundne opgave af kirkens budgetudvalg, at indstille mindst en kirke til lukning og af de ti kirker faldt valget på Aalholm. Og selv om opgaven langt fra har været nem, har den været livsnødvendig, mener Finn Vejlgaard. »Skal vi få råd til at styrke kirkelivet i provstiet og tilpasse os det 21. århundrede, er vi simpelthen nødt til at slanke dagens kirkemodel og få støvet godt og grundigt af, hvor det er påtrængt.«

Om processen der er gået forud for »prikkerunden« – og »Judaskysset« til Aalholm kirke, oplyser provsten, at han til baggrund har bedt alle 10 menighedsråd om at indsende en oversigt over kirkelivet og de kirkelige aktiviteter i sognet, ligesom man har kigget på kirketællingerne fra stedet det sidste år, kirkebygningernes tilstand, kirkens geografiske placering i forhold til de øvrige kirker m.m.

»Og efter en grundig afvejning nåede vi i provstiudvalget frem til, at Aalholm kirke var det mest oplagte valg. Men nu skal afgørelsen først og fremmest forelægges menighedsrådet i Aalholm sogn, hvad der sker på det offentlige møde i aften, onsdag, hvor jeg skal ud og forklare og forsvare vores afgørelse.

For at indstillingen kommer til at gå »glat igennem«, skal den først forelægges biskop og Stiftsråd, for så endeligt at blive konfirmeret af kirkeministeren: Hvor rygter vil vide, at Birthe Rønn Hornbech har udtalt, at »vil menighedsrådene ikke selv gå ind i en lukning af deres kirke, så vil jeg heller ikke«.

Så selv om intet er sikkert endnu, rokker det ikke ved udspillet fra det lokale provsti. »Jeg føler vi har handlet rigtigt ved ikke at pålægge menighedsrådene at gå ud og pege på hinanden. Det må være min og provstiudvalgets opgave, siger Finn Vejlgaard om den trufne beslutning: Der, når formalia er i orden, betyder, at Aalholm kirke tages ud af »almindelig sognekirkelig brug«, for i stedet at blive anvendt til andre eksperimenterende formål – hvis ellers de nye brugere selv har penge med. Om sognets skæbne som selvstændigt sogn, vil provsten ikke sige noget kategorisk, men peger dog på Aalholm kirkes placering midt i provstiet. Så at nye sognegrænser kan komme på tale, for at få den kirkelige kabale til at gå op, er heller ikke utænkeligt. På et spørgsmål om man kan forestille sig kirken udlejet til f. eks. andre trossamfund, er Finn Vejlgaard klart afvisende. »Nej, efter min opfattelse kan det ikke komme på tale, at andre religioner får brugsret til Aalholm Kirke.

Skal vi få råd til at styrke kirkelivet og indrette dagens kirke, så den matcher menighedens behov og forventninger, er vi ganske enkelt nødt til at slanke vores »organisation«, hvor medlemstallet - i modsætning til udgifterne - er støt faldende, siger provst Finn Vejlgaard.                                   Foto. Martin Sørensen

Menighedsrådet:
Vi vil bekæmpe en tvangslukning af Aalholm kirke

Menighedsrådet mener også, at man med rette kan spørge, hvor rimeligt det er, at der skal renoveres for 65 mill. kr. i Jesuskirken, men ikke kan findes midler til at opretholde Aalholm Kirke. Har vi overhovedet råd til at have en museumskirke, men ikke til at beholde en normal sognekirke, som er og altid har været billig i drift. Ikke dermed sagt, at Menighedsrådet vil pege på en anden kirke i stedet for Aalholm Kirke, blot pege på rimelighed og sund fornuft.

Ikke meget klogere
På Menighedsrådsmødet onsdag den 24. nov. 2010 mødte provst Finn Vejlgaard frem og redegjorde for baggrunden for, at provstiudvalget til Københavns Stiftsråd havde indstillet Aalholm Kirke til lukning og besvarede spørgsmål fra rådet. Det var dog begrænset, hvor meget klogere man var efter provstens redegørelse.

Det helt væsentlige spørgsmål står stadig helt åbent: Hvem har kompetence til at lukke en kirke – bortset fra menighedsrådet. Alt tyder på, at en kirke kun kan lukkes mod menighedsrådets vilje ved kgl. resolution efter afgørelse hos kirkeministeren på grundlag af indstilling fra biskoppen. Og ministeren har til dato ikke villet gå imod et menighedsråds ønske, så hvis hun fortsat indtager den samme holdning, bliver Aalholm Kirke ikke lukket.

Jerusalems brand
Det er klart, at når økonomien i stiftet som helhed er dårlig – og næppe bliver bedre fremover, med mindre der skrides aktivt ind – så må der foretages noget ovenfra. Spørgsmålet er bare, hvad der skal foretages. Kirkelukninger ligger lige for, skønt der også er andre muligheder. I solidaritetens navn har stiftsudvalget altså lagt sig fast på at lukke én kirke i hvert af de provstier, som ligger i Københavns Kommune. Der er i stiftsrådet ikke skelet til besøgstal, aktivitetsniveau og medlemsprocent, hvilket i sig selv er betænkeligt. Stiftsrådet har overladt til det enkelte provsti at udpege et offer, og det er så blevet «Jerusalems Brand«, hvor kirkerne sikrer deres egen overlevelse ved at pege på det samme offer – næppe nogen særligt demokratisk eller rimelig fremgangsmåde. Og man kan sagtens ende med at ville lukke en kirke med en medlemsprocent på 70, mens en anden kirke, som kun har en medlemsprocent på 20, overlever, blot fordi den ligger i et andet provsti. Alene deri ligger en urimelighed.

Man kan også spørge til rimeligheden i, at der lukkes kirker med en god medlemsskare udenfor Københavns bykerne for at man kan opretholde driften af godt nok meget smukke, men også meget dyre gamle katedraler og prestigekirker i Kbh. City. Eller for at kunne bygge nyt og dyrt i nye bydele, som endnu ikke har en egl. menighed. Måske skulle man i stedet lukke kirker, hvor medlemmerne mangler, for det er jo der, økonomien er negativ.

Formuer til Jesuskirken
Ligeså kan man spørge, hvor rimeligt det er, at der skal renoveres for 65 mill. kr. i Jesuskirken, men ikke kan findes midler til at opretholde Aalholm Kirke. Har vi overhovedet råd til at have en museumskirke, men ikke til at beholde en normal sognekirke, som er og altid har været billig i drift. Ikke dermed sagt, at Menighedsrådet vil pege på en anden kirke i stedet for Aalholm Kirke, blot pege på rimelighed og sund fornuft.

Aalholm Sogn giver selvsagt et godt overskud med sine 5.142 medlemmer (pr. 1/1-10), en medlemsprocent på 69, 17 %. Disse medlemmer risikerer man at miste, når man provokerer dem ved at tage deres kirke fra dem. Til sammenligning har f.eks. Johs. Døbers Sogn kun 4.101 medlemmer og en medlemsprocent på blot 56,82. Der er selvsagt andre faktorer, som må med i overvejelserne, når man sammenligner, men disse er så iøjnefaldende, at rimeligheden i provstiudvalgets afgørelse ikke er til at få øje på. At der desuden har manglet en høringsproces forud for provstiudvalgets afgørelse, gør selvfølgelig ikke sagen bedre.

Hen over hovedet
Menighedsrådene er overhovedet ikke blevet hørt i denne sag, der er blot truffet beslutning hen over hovedet på rådene, hvilket må ses som ren arrogance og topstyring i provstiudvalget – men det var selvfølgelig både hurtigere og nemmere. Ved at se på provstiportalen/sogneportalen kan man sammenligne sognenes indbyggertal og medlemstal; her vil man se, at Timotheus Sogn har 10.288 indbyggere og 6.248 medlemmer, en medlemspct. på 60,73; Vigerslev Sogn opnår en medlemspct. på 61,39 med sine 8.076 indbyggere og 4.958 medlemmer, mens Margrethe Sogn udmærker sig ved en relativt lav medlemspct., nemlig 60,87. Der er 6124 indbyggere i sognet, hvoraf kun 3.728 er medlemmer af folkekirken. De resterende sogne i provstiet har alle en medlemspct. på 70 (+/- mindre end 1 %).

På den baggrund kan Menighedsrådet for Aalholm Sogn umuligt tilslutte sig provstiudvalgets indstilling til stiftsrådet, og det blev derfor på rådsmødet besluttet, at man ville kæmpe for sognets videre eksistens. Til en begyndelse nedsattes et udvalg, som har til opgave at finde veje til at bekæmpe en tvangslukning af Aalholm Kirke. Og kæmpe, det vil vi. Stol på det!

Svar efterlyses:

Overtegnede ønsker blot at stille provst Finn Vejlgaard følgende spørgsmål:

Er gidseltagningen af en hel menighed, ikke blot provstens reaktion på, at provsten ikke har været sin opgave voksen, med hensyn til at skaffe ro i den person »fnidder-fnadder«, der har været i sognet i flere år?
Det er jo klart, at det er lettere at lade en hel menighed bøde, end at stramme op på sit egen manglende gennemslagskraft som formel leder. Var nævnte sket i det private erhvervsliv, var det ikke virksomheden der blev lukket, men lederen der blev fejet ud.

I spørgsmålet om københavnske kirkelukninger er det ikke heldigt, at formanden for stiftsrådet og for Landsforeningen af Menighedsråd er den samme person, skriver Jens Smedegaard Andersen, forhenværende dommer

DER ER NOGET, der tyder på, at der skal nedlægges kirker i Københavns Stift, og der er vist taget stilling til hvilke. Stiftsrådet har udtalt sig positivt herom.
De berørte menighedsråd, der efter det oplyste ikke er velinformeret om planer og beslutninger, og som vist ikke har haft lejlighed til at udtale sig, er jo parter i denne sag.
De kunne have behov for støtte eller hjælp fra deres interesseorganisation - Landsforeningen af Menighedsråd.
Stiftsrådets formand og formanden for landsforeningen er samme person, og hun har som person i længere tid bastant virket for nedlæggelse af kirker. Det er kvalifikationerne uforsagt ikke heldigt, når der er interessekonflikt.
"Ingen kan tjene to herrer". Myndigt sagt for 2000 år siden. I daglig tale konkret udtrykt ved negativ tale om dette at bære "to kasketter". I juraen taler man om inhabilitet.
Det drejer sig om håndteringen af modsatrettede interesser. Ingen kan repræsentere begge, og ingen kan deltage i beslutninger, hvis de har personlige interesser i udfaldet. Det er et stort problem, at der er mange, der ikke er opmærksomme på dette. Samfundsmæssigt er det afgørende, at der kan opretholdes tillid til, at udfaldet ikke er påvirket af usaglige hensyn.
BETYDNINGEN AF denne tillid ses blandt andet af den ændring, som Højesteret i 1980'erne fastslog, at kriteriet for inhabilitet er, om omstændighederne blot kan give implicerede anledning til mistillid og ikke som tidligere, om de faktisk konkret har grund til mistillid.
Hvordan sikrer menighedsrådene generelt og særligt de implicerede, at nedlæggelse er ønskelig og konkret saglig – og at de i rimeligt omfang og i rette tid kommer til orde?
Det skulle Landsforeningen af Menighedsråd jo være behjælpelig med. Men det er vanskeligt at få tillid til, at det vil ske, når deres formand også sidder på den anden side af bordet og har været med til at sikre nedlæggelse og mildest talt ikke har lagt skjul på den personlige opfattelse, at nedlæggelser er uomgængelige.
Menighedsrådsforeningens ledelse har igen vist, at den ikke har tilstrækkelig forståelse for, at foreningens opgave er at varetage menighedsrådenes interesser og synspunkter generelt og konkret. De er ofte ikke sammenfaldende med centrale kirkelige organers opfattelse, som landsforeningen tilsyneladende har særlig sympati for.
Den opfattelse er nærliggende, at landsforeningens ledelse opfatter sig som hele folkekirkens talerør, og det verdslige kirkeministerium er selvfølgelig interesseret i at støtte dette, særligt når det viser sig igen og igen, at foreningens ledelse – formentlig helt uden mandat – faktisk sætter sig ved siden af ministeriet og ikke over for med menighedsrådene uden reel repræsentation ved vigtige forhandlinger om kirkens forhold.

Store nye opgaver er allerede på trapperne, når der skal tages stilling til forslag om helt at fratage menighedsrådene kompetence ved nedlæggelse af kirker og vedrørende præsteboliger. Her ville det være betryggende, om menighedsrådenes interesser blev repræsenteret – de er dog folkevalgte

Jens Smedegaard Andersen,
forhenværende dommer,
Sofievej 9, Hellerup

Skal Aalholm Kirke lukkes?

Nej, ikke hvis det står til menighedsrådet, som vil forfølge sagen hele vejen op til kirkeministeren med indsigelser mod en helt åbenlys urimelighed. Et af midlerne er en underskriftindsamling imod lukning af vores kirke. Vil du hjælpe med at bevare Aalholm Kirke, kan du gøre det ved at udskrive og udfylde en protest-note, hvor der er plads til 7 protestunderskrifter – så kan andre medlemmer i din husstand eller naboer og bekendte også medunderskrive på hver sin del af blanketten – og derefter sender eller indleverer du blanketten til Aalholm Kirkes kontor, Bramslykkevej 18 A, 2500 Valby

Gå til blanket!

Blanketten kan ikke sendes elektronisk, da den skal bære den ægte underskrift, ikke en kopi deraf. Tak, hvis du vil være med til at bevare Aalholm Kirke.

Hvorfor skal Aalholm Kirke ikke lukkes?

Der er flere grunde til, at det ville være helt urimeligt at lukke vores kirke. Her er blot fire gode grunde:
For det første lukker man ikke en ”filial”, som giver overskud, men selvfølgelig en, som giver underskud.
For det andet er der fem andre kirker bare i vort provsti, som har en lavere medlemsprocent end Aalholms (som ligger på 69,17 %) og flere sogne her i provstiet har et mindre antal medlemmer til at betale for den lokale kirkes drift (Aalholm har 5.142 medlemmer af folkekirken). *
En tredie grund er, at andre kirker i Danmark er ”givet” til sognet, mens Aalholm Kirke er betalt af sognets egne beboere ved husstandsindsamlinger igennem 30’erne, indtil bygningen var betalt; så her kan vi for alvor tale om ”vores kirke”. Det ville være totalt umoralsk – nærmest tyveri – at tage den fra os.
En fjerde årsag er, at Aalholm Sogn altid har haft et fornuftigt årligt budget, som altid er blevet overholdt – der er styr på pengene, og de bliver brugt med stor omtanke, mens andre sogne har brugt store millionbeløb til at bygge sognegård, modernisere eller renovere kirkerum, opsætte dyr kunst osv.
Der er mange andre grunde til, at der må protesteres på det kraftigste mod en lukning af Aalholm Kirke, men disse er dog helt åbenlyse og er ikke båret af politiske hensigter; de er bare sund fornuft, logik og rimelighed.

* Nøgletallene kan findes på denne web-adresse:
 http://www.provsti.dk/valby-vanloese/index.php?mod=provstiside&func=sognList&p1=111
– her er alle provstiets 10 sogne linet op, og ved at trykke på det enkelte sogn får man oplysninger om sognet pr. 1/1-2010, så der kan sammenlignes. Medlemsprocenten må man dog selv udregne efter den kendte formel, medlemstal : indbyggere x 100.

Vil du hjælpe os yderligere i kampen?

Du er altid velkommen til at ringe til kirkekontoret på tlf. 36 16 08 85 på hverdage kl. 9.30-13, tirsdag tillige kl. 15.30-18. Eller du kan kontakte menighedsrådets formand, Ellen Grubb, privat tlf. 36 30 83 76. Begge steder kan du få flere oplysninger om status i sagen om kirkelukning, lige som du kan få at vide, hvordan du selv kan hjælpe i kampen mod en elendig, urimelig og topstyret beslutning.

Løbende bliver der på denne side indlagt relevante artikler, læserbreve, pressemeddelelser m.v. til at orientere om sagens gang. Se et udvalg af disse her!