Efter 1/10-2010 skal forældre ikke længere anmelde en fødsel til sognet. 14 dage efter fødslen udsender kordegnen en fødselsattest. Hvis navngivning sker inden 14 dage, udsendes i stedet en fødsels- og navneattest umiddelbart efter.  Som ”systemet” er indrettet p.t. blokeres der for elektronisk indberetning af navngivning, når fødslen registreres i sognet og attesten udsendes – derfor de 14 dages ventetid. Forældrene må derefter indberette navngivningen på papir. Det er selvfølgelig upraktisk, og det bliver også rettet på et tidspunkt, men indtil videre er det altså sådan.

Ugifte mødre får tilsendt en vejledning om faderskab straks efter fødslen. Kordegnen sender denne vejledning med posten. Bemærk, at navngivning af et barn af ugifte forældre først kan ske, når faderskabet er fastslået, hvis barnet skal bære faderens mellem- og/eller efternavn.

Bestilling af dåb kan ske såvel telefonisk som personligt til kordegnen eller evt. til præsten.
Ønske om voksendåb sker direkte til præsten.

Dåb sker normalt ved en højmesse, og dette kan blot aftales med kordegnen. Men den kan også finde sted på et andet tidspunkt efter nærmere aftale med en præst.
Forud for dåben skal forældrene oplyse navne og adresser på mindst 2, højst 5 personer inkl. en evt. gudmor/gudfar, som har sagt ja til at stå faddere. Bærer man selv sit barn over dåben, kan der dog indskrives indtil 6 faddere.
Disse personer skal selv være døbt i den kristne tro og må ikke på tidspunktet, hvor de står fadder, tilhøre en ikke-kristelig trosretning.
For at være fadder skal man desuden være voksen, dvs. fra konfirmationsalderen og opefter, men man behøver ikke selv være konfirmeret. I tvivlstilfælde: Konferer med præsten!
Før dåben finder sted, vil I blive kontaktet af præsten for aftale om en dåbssamtale.

Ønskes dåb af et unavngivet barn efter, at barnet er fyldt 1/2 år, må navngivning ske inden dåben, for at der kan leves op til lovens krav om navngivning senest på 6 mdr. dagen. Dog kan der dispenseres, hvis dåben vil finde sted umiddelbart efter 6-mdr.s dagen – når blot dåbsdagen er fastlagt efter aftale med præst eller kordegn.
Ved dåb af større børn og ved egentlig voksendåb falder gudfar/gudmoderfunktionen bort da disse personer jo ikke skal bære, men regelsættet er ellers det samme som ved barnedåb. En gudfar/gudmor er også en fadder, helt på lige fod med de øvrige faddere.

Ved ønske om administrativ navngivning (dvs. ved anmeldelse/uden dåb) skal der udfyldes en formular, som afleveres til kordegnen inden 6 mdr. efter barnets fødsel. Formularen kan hentes på kirkekontoret eller ved tryk her.
På www.personregistrering.dk kan navngivning anmeldes ved brug af digital signatur/Nem ID indtil 14 dage efter barnets fødsel – derefter blokeres for elektronisk navneanmeldelse. Bemærk, at begge forældre skal bruge digital signatur, for at anmeldelsen er fuldgyldig, hvis der er fælles forældremyndighed.
 

På tilsvarende vis skal en papir-anmeldelse underskrives af begge forældre, hvis de har fælles forældremyndighed.
Har en af forældrene forældremyndigheden alene, kan denne person foretage navngivning af barnet uden den andens samtykke.

Se listen over fornavne, der er godkendt af Familiestyrelsen, for hhv. piger og drenge på www.personregistrering.dk .

En tilbundsgående gennemgang af navneloven kan selvsagt ikke rummes på denne side. Og er man i tvivl om, hvad man har lov til at navngive sit barn, kan en samtale med præst eller kordegn kraftigt anbefales - gerne i god tid inden barnet fylder 1/2 år. I korthed kan dog anføres som normalitet, at

• fornavn(e) efter ovenstående lister umiddelbart kan godtages. Drenge kan kun navngives med drengenavne og piger kun med pigenavne.
• som mellemnavn(e) kan vælges forældrenes mellemnavn(e) eller efternavn. Et mellemnavn kan desuden søges blandt mellemnavne og (egne) efternavne tilbage i slægten - der må da forevises dokumentation for retten til navnet, dvs. den kontinuerlige familierelation (alle mellemliggende slægtsled). Derudover er der nu flere muligheder, f.eks. et navn, som er et anerkendt fornavn (uanset hvilket køn, navnet knyttes til). Der henvises til navneloven for udvidede bestemmelser ang. mellemnavne.
• som efternavn vælges normalt forældrenes efternavne, men i den nye navnelov er der indlagt enkelte blokeringer, ligesom der er tilføjet mange nye muligheder. Der kan kun gives ét efternavn, men dette efternavn kan for visse udlændinge være flerleddet; her gælder ganske særlige bestemmelser.

Den nye navnelov, lov nr. 524 af 24/06/2005, som trådte i kraft den 1/4-2006, kan hentes her.
I forbindelse med navngivning, især navngivning ved dåb, anbefales det på det kraftigste at tale med præst/kordegn om navn i rigelig tid før navngivningen, hvis navnet går ud over den tidligere norm - dvs. kun drengenavne som fornavne til drenge og kun pigenavne som fornavne til piger, og kun forældrenes mellemnavne og efternavne som barnets mellem- og efternavn.
For flere af de øvrige navnemuligheder (herunder ikke anerkendte fornavne), som den nye navnelov rummer mulighed for, skal godkendes i en højere instans (Statsforvaltningen), før navngivningen må finde sted. Dette kan selvsagt forhale navngivelsen, og det er særdeles akavet for alle parter, hvis der ikke foreligger en godkendelse, når dåben skulle finde sted... så vær ude i god tid, hvis I har særlige ønsker om navn!
Straks efter modtagelsen af fyldestgørende navneanmeldelse registreres fødslen, og en navneattest tilsendes forældrene med posten. Sker navngivningen ved dåb, udleverer præsten en dåbsattest til forældrene ved dåbshandlingens afslutning. Kort efter, at navngivningen er registreret (såvel efter administrativ anmeldelse som navngivning ved dåb), udsender kommunen barnets sygesikringskort.

Inden der indgives en navneændring, bør man som anmelder gøre sig klart, hvad der er ens fornavn, mellemnavn og efternavn. Desværre forstår de fleste begreberne forkert, og de udfylder derfor også skemaerne forkert, hvilket giver problemer og tidsspilde for den, som skal behandle anmeldelsen.
Har man kun 2 navne, er der selvfølgelig intet at misforstå: de er hhv. fornavn og efternavn. Men har man 3 navne eller flere, opstår spørgsmålet, om det (de) midterste navn(e) er 2. (m.fl.) fornavn eller et mellemnavn.
Et eksempel kunne være, at en pige hedder Pia Clara Hansen: Her er Clara helt oplagt et 2. fornavn.
Havde 2. navn i rækken i stedet været Bjørn, så ville det næsten altid være et mellemnavn; for Bjørn er jo et drengefornavn ud over at være et mellem- og efternavn.
Havde 2. navn imidlertid været Lykke, må der graves dybere i slægten for at det kan afgøres, om der er tale om et 2. fornavn eller et mellemnavn; for Lykke er jo som udgangspunkt et pigefornavn, men eksisterer også som mellem- og efternavn.
Generelt kan siges, at for at et navn kan være ens mellemnavn, skal det forekomme som efternavn; og hvis navnet forekommer som kønsret fornavn, så er det sandsynligvis et 2. (eller 3.) fornavn. Er du i tvivl, kan du kontakte kirkekontoret i dit bopælssogn for en afklaring af spørgsmålet.

De fleste anmeldelser af navneforandring sendes/afleveres til kordegnen hhv. den kirkebogsførende præst i bopælssognet, uanset hvilken type af navneændring, det drejer sig om.
Undtagelserne er kun disse:

• Personer, som er fødselsregistrerede i Sønderjylland, anmelder til personregisterføreren i den pågældende kommune i Sønderjylland.

• Personer, som tilhører et anerkendt trossamfund, kan indgive deres anmeldelse til det pågældende trossamfund.

Digital anmeldelse af og betaling for sagsbehandling af navneændring kan ske her <https://www.personregistrering.dk/index.php?id=20>! Anmeldelsesformular kan hentes hos kordegnen eller på www.personregistrering.dk

Med den nye navnelov, som trådte i kraft den 1/4-2006, er der så vide muligheder for navne, at det ikke kort kan sammenfattes her. Der henvises derfor til den nye navnelov i sin fulde ordlyd. Loven kan hentes her!

Bemærk, at

• de fleste typer navneændringer nu er belagt med et gebyr for sagsbehandling, som skal være betalt, inden sagsbehandlingen må påbegyndes. Ved anmneldelse på papir skal samtidigt aflevering af girokvittering. Ved anmeldelse over nettet (ved brug af digital signatur) kan betalingen ske samtidigt, og sagsbehandleren vil straks kunne se, at betalingen er sket. Se en nærmere vejledning om betaling og beskrivelse af, hvad der er undtaget gebyr, under Navneændring på www.personregistrering.dk

• der efter den 1/7-2007 nu igen kan skiftes navn i forbindelse med en vielse. Dette kan også ske efter vielsen som enhver anden navneændring, og det er gratis i indtil 3 måneder efter vielsen.

• navneændring til kommende ægtefælles efternavn kan ikke forhåndsanmeldes på prøvelsesattesten fra kommunen, men sker på en særlig blanket, som indgives til bopælssognet i god tid inden vielsen.

• vielsesattesten ikke længere er dokumentation for ens navn, men kun for, at vielsen har fundet sted. Der er følgelig ikke længere ret mange tilfælde, hvor man skal forevise en vielsesattest.

• vielsesattesten ligesom andre attester ikke længere indeholder et "eget efternavn" (tidl. ofte kaldet "ungpigenavn"),  fordi dette begreb er faldet bort. Der er herefter kun et efternavn, som man til gengæld har fuld råderet over, uanset hvordan navnet er kommet til, blot det bæres (har været båret) med rette. For en del personer kunne den originale vielsesattest derfor alligevel være være af nogen værdi, ikke kun affektionsværdi... så pas på den, den kan aldrig erstattes!

• der efter den 1/4-2006 alene udstedes Fødsels- og dåbsattest eller Fødsels- og navneattest som dokumentation for éns navn - evt. tillige navneændringsattestation. For de fleste udlændinge udstedes dog i stedet en Navneattest.
  
  For yderligere muligheder, f.eks. om at antage ægtefællens eller samleverens mellemnavn henvises til navneloven, som kan hentes her.
  
  Bemærk også nye regler for adresseringsnavn, altså ægtefællens mellemnavn, som man ikke tidligere kunne få en attest på, men som kunne anmeldes til folkeregistret som adresseringsnavn. Denne praksis er nu ophørt, så nye kan ikke komme til, men personer, som har et sådant adresseringsnavn, kan fortsat benytte det.
  Til gengæld har man ret til - med partnerens samtykke - at antage partnerens mellemnavn helt lovformeligt, og det får man nu attest på og har så fuld råderet over.

• Specielt for enker/enkemænd
  Er den partner, som gav mellemnavn som adresseringsnavn, imidlertid død, kan vedkommende selvsagt ikke give samtykke, og man kan derfor ikke ændre adresseringsmellemnavnet til et egentligt mellemnavn og få attest på det - i så fald skal man blot fastholde sit adresseringsnavn, for har man først én gang bortkastet det, kan man aldrig genantage det.
  Bemærk, at der siden 2009 er kommet en mulighed for at antage ægtefælles navn, hvis et barn af afdøde giver sit samtykke skriftligt. Det gælder for både mellemnavn(e) og efternavn. Samtykkeerklæringen kan (ligesom alle andre formularer) hentes på www.personregistrering.dk og skal afleveres til kordegnen sammen med navneændringsanmeldelsen og kvittering for betaling af sagsbehandlingen. Det skriftlige samtykke er en absolut forudsætning for, at navneændringen kan gennemføres.

Indskrivning til konfirmations-forberedelse sker direkte til en af sognepræsterne.

Nærmere meddelelse om konfirmationsholdene gives i sommerudgaven af kirkebladet (maj-august), hvor datoerne for næste års konfirmationer offentliggøres sammen med tidspunkterne for hver af præsternes konfirmationsundervisning.

Konfirmationsforberedelse sker normalt på 7. klassetrin. Konfirmation foregår både forår og efterår i Aalholm Kirke.

Er man ikke døbt, bor i et andet sogn eller går i en skole udenfor Aalholm Sogn, er man alligevel velkommen til at deltage i konfirmationsforberedelse i Aalholm Kirke.

Personer, som ikke bliver direkte informeret gennem skolen eller modtager kirkebladet, kan i stedet kontakte præsterne (eller evt. kirkekontoret) for nærmere information.

Aftale om bryllup eller kirkelig velsignelse i Aalholm Kirke af borgerligt indgået ægteskab sker normalt med en af sognepræsterne.

Dog har personer, som er medlemmer af folkekirken, og som har bopæl i Aalholm Sogn, ret til at stille med en præst udefra. I dette tilfælde kan reservation af kirken blot aftales med kordegnen.

Personer med bopæl udenfor sognet kan også blive gift i Aalholm Kirke, men kun hvis dette er aftalt med en af sognets præster.

Forud for vielsen indhentes en prøvelsesattest (på rådhuset i den ene af parternes bopælskommune). Prøvelsesattesten afleveres til kordegnen eller præsten i god tid før den kirkelige handling.

Bemærk, at prøvelsesattesten på vielsestidspunktet højst må være 4 mdr. gammel.

Bemærk endvidere at:

• navneændring til kommende ægtefælles efternavn kan ikke forhåndsanmeldes på prøvelsesattesten fra kommunen, men skal forhåndsanmeldes til bopælssognet på en særlig blanket i god tid før vielsen.

• vielsesattesten ikke længere er dokumentation for ens navn, men kun for, at vielsen har fundet sted. Der er følgelig ikke længere ret mange tilfælde, hvor man skal forevise en vielsesattest.

• vielsesattesten ligesom andre attester ikke længere indeholder et "eget efternavn" (tidl. ofte kaldet "ungpigenavn"),  fordi dette begreb er faldet bort. Der er herefter kun et efternavn, som man til gengæld har fuld råderet over, uanset hvordan navnet er kommet til, blot det bæres (har været båret) med rette. For en del personer kunne den originale vielsesattest derfor alligevel være være af nogen værdi, ikke kun affektionsværdi... så pas på den, den kan aldrig erstattes!

• der efter den 1/4-2006 alene udstedes Fødsels- og dåbsattest eller Fødsels- og navneattest som dokumentation for éns navn - evt. tillige navneændringsattestation. For de fleste udlændinge udstedes dog i stedet en navneattest.

For yderligere muligheder, f.eks. om at antage ægtefællens eller samleverens mellemnavn henvises til navneloven, som kan hentes her.

Bemærk også nye regler for adresseringsnavn, altså ægtefællens mellemnavn, som man ikke tidligere kunne få en attest på, men som kunne anmeldes til Folkeregistret som adresseringsnavn. Denne praksis er nu ophørt, så nye kan ikke komme til, men personer, som har et sådant adresseringsnavn, kan fortsat benytte det.
Til gengæld har man ret til - med partnerens samtykke - at antage partnerens mellemnavn helt lovformeligt, og det får man nu attest på og har så fuld råderet over.
Er den partner, som gav mellemnavn som adresseringsnavn, imidlertid død, kan vedkommende selvsagt ikke give samtykke, og man kan derfor ikke ændre adresserings-mellemnavnet til et egentligt mellemnavn og få attest på det - i så fald skal man blot fastholde sit adresseringsnavn, for har man først én gang bortkastet det, kan man aldrig genantage det.

Det er altid en god ide at kontakte kordegnen allerførst for at høre, om kirken er ledig på det tidspunkt, hvor man ønsker en vielse eller kirkelig velsignelse - og kontakte præsten, når dette er afklaret. 

Dødsfald anmeldes til kordegnekontoret eller en bedemand senest 2 hverdage efter et dødsfald.

Hos bedemanden eller på kordegnekontoret vil man være behjælpelig med at udfylde en dødsanmeldelse og svare på spørgsmål vedrørende begravelsen. Man kan naturligvis også rette spørgsmål direkte til en af præsterne.

Så vidt muligt bedes man medbringe dåbs- eller navneattest på såvel afdøde som en evt. ægtefælle samt deres vielsesattest.

Ved ønske om genindtræden eller optagelse i folkekirken på baggrund af anden kristen dåb skal henvendelse herom ske til en af sognepræsterne.

Ved ønske om udtrædelse af folkekirken udfyldes og underskrives en formular, som fås ved henvendelse på kordegnekontoret . Eller man sender blot et kort brev, hvori der formuleres et ønske om udtræden - begrundelse er unødvendig. Brevet skal dateres og underskrives af anmelderen selv. Tillige skal anføres cpr-nr. og adresse.

Dåbsattest er ikke nødvendig, men ganske velset. Venligst påfør anmeldelsen et tlf.nr. og/eller en e-mail adresse, hvor du kan træffes for spørgsmål til anmeldelsen.