
08/09/2025 0 Kommentarer
Bagerste række
Bagerste række

BAGERSTE RÆKKE er Aalholm Kirkes kirkebiograf, hvor vi en gang om måneden viser kvalitetsfilm med noget på hjerte. I den kommende sæson viser vi film af bl.a. Roman Polanski, Wes Anderson, Stanley Kubrick, Lone Scherfig, Atom Egoyan og flere andre.
Aftenens film:
The Royal Tenenbaums, USA 2001. Instr. Wes Anderson. Medv. Gene Hackman, Anjelica Huston, Ben Stiller m.fl. 110 min. Danske undertekster.
Instruktøren Wes Andersons gennembrudsfilm fra 2001 er et stilfuldt, tragikomisk protræt af en dysfunktionel familie, der samles igen efter år med konflikter og afstand. Familiens tre geniale børn har mistet deres storhed efter forældrenes svigt, og da faren, Royal Tenenbaum, vender tilbage og hævder at være dødeligt syg, konfronteres familien med gamle konflikter, kærlighed og forsoning. Filmen er på New York Times' liste over de 100 bedste film i det 21. århundrede og er som Andersons senere film kendt for sin visuelle stil, særegne humor og melankolske tone.
Kommentarer