Dåb og navngivning

Bestilling af dåb kan ske  telefonisk eller personligt til kordegnen eller evt. til præsten.
Ønske om voksendåb sker direkte til præsten.

Dåb sker normalt ved en højmesse, og dette kan blot aftales med kordegnen. Dåb kan også finde sted på et andet tidspunkt efter nærmere aftale med en af præsterne.


Forældrene oplyser skriftligt navne og adresser på mindst 2, højst 5 personer inkl. en evt. gudmor / gudfar som har sagt ja til at stå faddere forud for dåben. Bærer man selv sit barn til dåben, kan der dog indskrives indtil 6 faddere.
Disse personer skal selv være døbt i den kristne tro og må ikke på tidspunktet, hvor de står fadder, være konverteret til an anden religion. En fadder er ligeledes voksen, dvs. fra konfirmationsalderen og opefter, men man behøver ikke selv være konfirmeret. I tvivlstilfælde: Tal med præsten.
Før dåben finder sted, vil I blive kontaktet af præsten for aftale om en dåbssamtale.

Ønskes dåb af et unavngivet barn efter, at barnet er fyldt 1/2 år, må navngivning ske inden dåben, så der leves op til lovens krav om navngivning senest på 6 måneders dagen. Der kan dog dispenseres, hvis dåben finder sted umiddelbart efter 6 måneders dagen – når blot dåbsdagen er fastlagt efter aftale med præst eller kordegn.

Det er også nødvendigt med en administrativ navngivning inden dåben, hvis barnet skal have udstedt et pas for at kunne komme ud at rejse.


Ved dåb af større børn og ved egentlig voksendåb falder gudfar / gudmoder funktionen bort, da disse personer jo ikke skal bæres, ellers er regelsættet det samme som ved barnedåb. En gudfar / gudmor er også en fadder helt på lige fod med de øvrige faddere.

Ved ønske om administrativ navngivning (dvs. ved anmeldelse / uden dåb) foretages anmeldelsen digitalt på www.borger.dk ved brug af digital signatur eller NemID inden 6 måneder efter barnets fødsel.
Bemærk, at begge forældre skal medvirke (anmelde og godkende), for at anmeldelsen går igennem systemet, hvis der er fælles forældremyndighed.

Har en af forældrene forældremyndigheden alene, kan denne person foretage navngivning af barnet uden den andens samtykke.

Se listen over fornavne, der er godkendt af Familiestyrelsen, for både piger og drenge på: https://ast.dk/born-familie/navne/navnelister/godkendte-fornavne 

En tilbundsgående gennemgang af navneloven kan selvsagt ikke rummes på denne side. Er man i tvivl om, hvad man har lov til at navngive sit barn, kan en samtale med præst eller kordegn bestemt anbefales - gerne i god tid inden barnet fylder 1/2 år. I korthed kan dog anføres som normalitet, at fornavn(e) efter ovenstående lister umiddelbart kan godtages. Drenge kan kun navngives med drengenavne og piger kun med pigenavne. Man kan bære mange fornavne.

Som mellemnavn(e) kan vælges forældrenes mellemnavn(e) eller efternavn. Et mellemnavn kan desuden søges blandt mellemnavne og (egne) efternavne tilbage i slægten - der må da forevises dokumentation for retten til navnet, dvs. den kontinuerlige familierelation (alle mellemliggende slægtsled). Der henvises til navneloven for udvidede bestemmelser ang. mellemnavne. Man behøver ikke at bære et mellemnavn – mange har kun et fornavn og et efternavn. Et fornavn bør i reglen ikke gives som mellemnavn, men som 2. eller 3. fornavn.

Som efternavn vælges normalt forældrenes efternavne, men i den nye navnelov er der indlagt enkelte blokeringer, ligesom der er tilføjet mange nye muligheder. Der kan kun gives ét efternavn, men dette efternavn kan for visse udlændinge (f.eks. portugisere) være flerleddet; her gælder ganske særlige bestemmelser.

Den nye navnelov, lov nr. 524 af 24/06/2005, som trådte i kraft den 1/4-2006, kan hentes her.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=141282

I forbindelse med navngivning, især navngivning ved dåb, anbefales det på det kraftigste at tale med præst/kordegn om navn i rigelig tid før navngivningen, hvis navnet går ud over den tidligere norm - dvs. kun drengenavne som fornavne til drenge og kun pigenavne som fornavne til piger, og kun forældrenes mellemnavne og efternavne som barnets mellem- og efternavn.

For flere af de øvrige navnemuligheder (herunder ikke anerkendte fornavne), som den nye navnelov rummer mulighed for, skal i visse tilfælde godkendes i en højere instans (Statsforvaltningen), før navngivningen må finde sted. Dette kan selvsagt forhale navngivelsen, og det er særdeles akavet for alle parter, hvis der ikke foreligger en godkendelse, når dåben skulle finde sted... så vær ude i god tid, hvis I har særlige ønsker om navn.

Straks efter modtagelsen af fyldestgørende navneanmeldelse over www.borger.dk, registreres navnet, hvis det kan godkendes, og en e-kvittering tilgår forældrene. Kan navnet ikke umiddelbart godkendes af kordegnen, bliver forældrene kontaktet for videre procedure. Sker navngivningen ved dåb, udleverer præsten en fødsels- og dåbsattest til forældrene ved dåbshandlingens afslutning. Kort efter, at navngivningen er registreret (såvel efter administrativ anmeldelse som navngivning ved dåb), udsender kommunen barnets sygesikringskort.

Menighedsrådet har vedtaget, at alle kan låne kirkens lokaler et par timer efter dåb i Aalholm Kirke.
Hør nærmere på kirkens kontor.

Digitalisering

Næsten alle anmeldelser skal efter den 1. december 2013 indgives digitalt på www.borger.dk som et led i regeringens digitaliseringsstrategi.

Fødsel, faderskab, administrativ navngivning, navneændring samt dødsfald skal fremover indberettes digitalt på www.borger.dk  Kun i helt særlige tilfælde dispenseres der herfor. 

De fleste emner (menuen tv. på hjemmesiden) findes under menupunktet Familie og børn, mens dødsfald findes gennem Sundhed og sygdom. Er det svært at finde et emne, så prøv at indtaste det ønskede emne i søgefeltet øverst th. på forsiden. 

Ønsker om dåb og navngivning ved dåb, vielse og kirkelig velsignelse, konfirmation samt ind og udtrædelse af folkekirken fremsættes dog som hidtil direkte overfor præst eller kordegn.