Bevort 3 med Hejlesen - Jazz i Aalholm

Bevort 3 med Hejlesen - Jazz i Aalholm

Bevort 3 med Hejlesen - Jazz i Aalholm

Tirsdag 2. juni 2026, kl. 19:00
Aalholm Kirke, Bramslykkevej 18A, 2500 Valby

Den danske trio Bévort 3 repræsenterer essensen af moderne jazz, hvor tradition og innovation mødes i et levende musikalsk univers. Trioen ledes af Pernille Bévort, prisbelønnet saxofonist og komponist med en farverig og original stemme inden for jazzen. Bevort 3 består desuden af Morten Ankarfeldt på bas og Espen Laub von Lillienskjold på trommer. Sammen skaber de et lydbillede, der emmer af personlighed, dynamik og kreativitet. Denne aften i Aalholm Kirke har trioen inviteret det unge stortalent Casper Hejlesen med på guitar.

Casper Hejlesen har allerede markeret sig som en af de mest lovende musikere på den europæiske jazzscene. Med en  karakteristisk lyd, der forener eksperimenterende nysgerrighed med nordisk melankoli og enkelhed, formår han både at udfordre og omfavne lytteren.

Kunstnerisk vision og sammenspil
Bévort 3’s musik er kendetegnet ved en farverig og fantasifuld blanding af afdæmpede nordiske klange, bluesy grooves og livlig kommunikation, hvor de enkelte instrumenters lyd og musikernes udtryk smelter sammen til en sammenhængende, dynamisk helhed. I løbet af de sidste fem år har Bévort 3 udgivet flere kritikerroste album, herunder ”On Fire” (2021), ”Live 2020-2021” (2022) og ”Northbound” (2024). Disse udgivelser har modtaget femstjernede anmeldelser og flere nomineringer ved Danish Music Awards Jazz. Trioen har i år udgivet et nyt album - ”A Cup of Joe”. 

Med dette album markerer Bévort 3 25-årsdagen for Joe Hendersons død, en af jazzens centrale figurer. Pernille Bévort henter inspiration fra Hendersons univers og kompositioner, samtidig med at musikken tydeligt bærer hendes eget personlige fingeraftryk. ”A Cup of Joe” har modtaget store roser fra ind- og udland.

Fri entré

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed