Esben Kjær - Aktiv dødshjælp, foredrag

Esben Kjær - Aktiv dødshjælp, foredrag

Esben Kjær - Aktiv dødshjælp, foredrag

Tirsdag 14. april 2026, kl. 19:00
Aalholm Kirke, Bramslykkevej 18A, 2500 Valby

AKTIV DØDSHJÆLP – NÅR SELVBESTEMMELSE HAR KONSEKVENSER

Ideen om selv at bestemme, hvornår man vil dø, lyder tillokkende i vores individualistiske kultur. Men hvad sker der med de døende, de svage og de sårbare, når døden går fra at være et givent vilkår til noget, vi tror vi kan styre?

Foredraget belyser centrale dilemmaer i debatten om statsassisteret selvmord. Hvordan ser virkeligheden ud på hospice og blandt mennesker i livets slutfase? Hvorfor møder sundhedsprofessionelle næsten aldrig ønsket om dødshjælp fra de døende selv – kun fra pårørende? Og hvad sker der med menneskesynet, hvis døden går fra at være et vilkår til et valg? Hvad vejer tungest – din  selvbestemmelse eller konsekvenserne af den for andre?

Esben Kjær er journalist og forfatter og har beskæftiget sig indgående med sorg, død og eksistens. Han er medstifter af netværket "Nej til Statsassisteret Selvmord".

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed